& # 8220 ; Who? s Afraid Of Viginia Wolf? & # 8221 ; Essay, Research Paper

Indledning

Stykket Who? s Afraid of Viginia Wolf? Er st? rkt stof. Indfaldsvinklerne er utallige og tolkningsmulighederne ikke degree Fahrenheit? rre. Derfor er det ogs? dragende. Man vil kunne kredse om den som m? nen om en planet, one en uendelighed uden at komme T? ttere kernen. S? tter adult male sig for at finde sandheden om Who? s Afraid of Virginia Wolf? , kommer adult male til kort. Stiller adult male et sp? rgsm? cubic decimeter, f? lger der bare endnu flere sp? rgsm? cubic decimeter med svaret.

Derfor degree Fahrenheit? lger der ingen endegyldig sandhed om stykket med denne opgave. Intentionen Er at give et bud P? ? n af indfaldsvinklerne. Arbejdet med denne tekst har V? ret liges? subjektivt, som det har V? ret objektivt. Derfor kan opgaven godt fremst? som et studie I mangel P? akademiske formaliteter. Der Er degree Fahrenheit? notehenvisninger, analysemodellen Er N? rmest hjemmebrygget og strukturen Er uklar. Ikke desto mindre har det V? ret en forn? jelse at arbejde med.

Der kan Canis familiaris spores en overordnet struktur I denne opgave. Indledningsvis fors? ger jeg at s? tte Albee ind I en historisk kontekst, hvor jeg har uddraget en R? kke faktualiteter, som jeg mener har V? ret bidragende til formningen af Albee. Begivenheder som kan have ligget til grund for, eller have haft indflydelse P? , hans virke. Endvidere degree Fahrenheit? lger der en meget kort og meget overfladisk gennemgang af den amerikanske teaterkultur. Dette afsnit har jeg med, for ikke alene at se P? den historiske side, work forces for at understrege den kulturelle sammenh? ng Albee indgik i. Dern? st degree Fahrenheit? lger der et afsnit, hvor jeg redeg? R for den anvendte metode I denne opgave. Herunder en gennemgang af tekstens form og struktur. Herefter degree Fahrenheit? lger der en komplet gennemgang af stykket, hvor hver akt bliver inddelt I scener, som underg? R tolkninger og dechifreringer. Endeligt s? ttes teksten ind den beskrevne metode, og der degree Fahrenheit? lger en sammenfatning/konklusion.

Edward albees historiske kontekst

I? rene fra 1945-1950 opstod der I USA en optimisme af hidtil usete dimensioner. Optimismen volt-ampere B? ret af? konomisk V? kst og underst? ttet af den nye tids grundl? ggende tro P? sk? nheden I selvhj? LP, H? rdt arbejde og demokrati. De forenede stater volt-ampere nu vogterne af hele den frie verden. En place de havde vundet ved den milit? rhenium og teknologiske triumf under den anden verdenskrig. Denne triumf volt-ampere tilvejebragt af uanede? konomiske ressourcer. FN blev etableret for at bevare/opn? verdensfred, alt imens jernt? ppet blev trukket television? R gennem Berlin, og Mao Tse-Tung strammede sit jerngreb omkring Kina og de tilst? dende provinser. Sidel? bende med disse begivenheder K? mpede lair ung Albee med at finde sig selv som poet. Han blev vidne til det unge pust, der for gennem den amerikanske teaterverden med navne som Tennessee Williams og Arthur Miller I forepart.

50? grey sea eagles var et meget kompleks? rti for USA. Nationen kunne n? sten forekomme s? splittet og forvirret som personerne I Who? s afraid of Virginia Wolf? . Med den east northeast H? nd greb nationen I egen racefordomsfyldte yeast og arrangerede blandt andet boykot aktioner mod Montgomery busserne I Alabama. Mens lair med den anden, langede ud med en McCarthy-knyttet N? ve efter elevation, hvad der havde en anelse af R? dt I sig.

Angsten for kommunistiske konspiratorer, der ville sammensv? rge sig mod lair enest? ende state, n? ede I dette tidsrum hysteriske proportioner. I 1956 m? tte en spirrende skribent som Albee sp? rge sig selv, om det ville V? rhenium muligt for jambon at skabe kunst, n? r McCarthy-kommissionen stillede N? roentgenium? ende og insinuerende sp? rgsm? cubic decimeter til kommende kollegaer som Arthur Miller. Albee er district attorney ogs? selv citeret for at sige, at Han degree Fahrenheit? lte sig & # 8220 ; desperat & # 8221 ; fordi Han sikkert & # 8220 ; ikke ville g? rhenium sig & # 8221 ; i nogen som helst profession. F? R? rtiet volt-ampere omme havde Han skrevet The menagerie narrative.

Den 4. oktober 1957 skete der et skred one den amerikanske selvopfattelse: Sovjetunionen lammede den vestlige verden ( cubic decimeter? s USA ) ved at erobre verdensrummet. Det volt-ampere nut handling, af s? stor teknologisk fremskredenhed, at der ikke volt-ampere set noget magen til, siden USA opfandt atombomben. Sputnik? ndrede lair amerikanske psyke. Dette flatus? J Florida? J hurtigere, H? jere og volt-ampere Ti gange st? rre terminal noget andet amerikansk fremstillet rumfart? J. S? work forces amerikanske forskere og videnskabsm? nd cubic decimeter? trygt og godt P? deres atomare laurb? rblade og fedtede med samarium? og endnu ikke opsendte satelittyper, tordnede Sovjetunionen igennem med, hvad der blev opfattet af resten af verdenen, som et herred? mme over det ydre rum. Pludselig var USA & # 8217 ; s place som uoverg? et supermagt undermineret, b? de teknologisk og psykologisk.

Dette skred P? virkede selvf? lgelig ogs? lair litter? re verden. Udtrykket volt-ampere nu ikke cubic decimeter? ngere pr? acquire af historisk kausalitet, work forces fremstod mere desperat og fragmenteret. I lyset af lair nukleare tidsalder kom Albee til at skabe sit st? rste mesterv? rk om menneskelig usikkerhed og vaklende eksistens & # 8211 ; Who? s Afraid Of Virginia Wolf? . Ligheden med Virginia Wolf er da haler ikke til at tage fejl af, omend den kan V? rhenium ureflekteret. Ligesom forfatterinden Wolf skabte sine V? rker I en post-Victoriansk tid, hvor vakuummet mellem to tidsaldre dannede grobund for righoldige psykologiske betragtninger, s? leads kunne ogs? Albee I wickedness tid g? re sine betragtninger. Som Albee sagde I 1963, & # 8220 ; the exsitentialist and post-existentialist reappraisal of the nature of world? gained the importance that it has now as a consequence of the bomb at Hiroshima & # 8221 ; .

En meget kort og overfladisk gennemgang af amerikansk teaterkultur

Som det Er min P? base ovenfor, kan adult male spore en spejling af samfundet og dets psyke i? nds- og kulturlivet. S? leads ogs? one det amerikanske teaterliv. Det tiltrods for at amerikanere ( underforst? et dem, der bor i USA ) altid har helve et ambivalent forhold til teateret. Gennem den puritanske? Ra blev teater opfattet som amoralske spektakler, og de som formastede sig til at optr? de, kunne risikere at blive retsforfulgt for cubic decimeter? ssluppen ugudelighed. Endog Shakespeare blev censureret for at passe ind I de puritanske kodeks.

I 1800? tallet blev vaudevillen mere og mere popul? R. Selvom vaudevillen som teaterform fandt grobund I USA, aff? dte det ikke nogle N? vnev? rdige dramatikere, one hvert fald ikke nogle der kunne m? le sig I kvalitet med tidens poeter og forfattere som Poe, Dickinson og Twain. Dette faktum kunne nok I en vis grad H? nge sammen med, at det ikke volt-ampere comme Illinois faut at boulder clay? gge en litter? R eller intellektuel elite nogen? rhenium. Praksis volt-ampere at holde sig P? det J? vne. Dette kan nok fremst? som en noget kantet forenkling, ikke desto mindre fremh? degree Fahrenheits det af den amerikanske teaterhistorikker Meserve, at s? dan som systemet var indrettet med store private teaterkonglomerater og en befolkningsm? ssig trang til kun at lade sig underholde ikke volt-ampere befordrende for nyt? nkende amerikanske dramatikere.

For legion grounds associating to the disposition of the people and their tempers & # 8211 ; elitism, anti-intellectualism, spiritual bias, a devotedness to work coupled with a deficiency of leisure, a disparat population without traditions of theatre attendence & # 8211 ; American playwrights were non encouraged.

Et gennembrud for amerikanske dramatikere kom I 1916, da Eugene O? Neill, tiltrak sig verdensomsp? ndende opm? rksomhed og dermed tilf? rte lair amerikanske dramatik? rhenium. Sammen med the Provincetown Players skabte han en original amerikansk play. P? trods af mange gode efterf? lgende amerikanske dramatikere, er det Canis familiaris stadig et job I USA at samle andet terminal nut intellektuel elite omkring & # 8220 ; godt & # 8221 ; teater.

Who? s Afraid of Virginia Wolf? : Form og struktur.

Herunder en kort redeg? relse for den anvendte analysemodel: Berettermodellen.

Tre-akts-strukturen I Who? s Afraid of Virginia Wolf? Er I sig selv s? regen, one en tid hvor de fleste stykker havde to akter. Det vides ikke ( one hvert fald Er det mig ikke bekendt ) , hvorfor Albee valgte denne signifier. Grunden kan V? rhenium, at cubic decimeter? ngden og intensiteten i stykket Kr? vede, at publikum fik et par pusterum. Hvad end grunden Er, deler de tre akter stykket op I tre segmenter, som hver is? R har sit eget klimaktiske H? jdepunkt.

Det er ogs? us? dvanligt for en dramatiker P? det tidspunkt, hvor Han skrev stykket, at navngive sine akter, work forces Albees valg giver vigtige ledetr? de til, hvad lair underliggende aktion I akten m? tte V? rhenium. L? g her m? rke til, at alle akter Er navngivet efter forskellige former for ritualer. Sociale, folkloristiske og religi? Se & # 8230 ;

F? rste akt hedder & # 8220 ; Fun and Games & # 8221 ; , et navn, som er et ironisk turn P? en almindelig societal aktivitet. De spil som udfolder sig I denne akt ( og de andre ) er nok n? ppe sjove. Overfladisk beskrevet ( det vil blive uddybet senere ) er de spil der K? rer et udtryk for psykologisk & # 8220 ; smerte & # 8221 ; og fjendtlighed med omfattende degree Fahrenheit? lger for de implicerede. Udkommet af spillene bliver degree Fahrenheit? rst afsl? ret I andet og tredje akt.

Andet akt, & # 8220 ; Walpurgisnacht & # 8221 ; , er opkaldt efter et tysk folkemytos. Walpurgisnacht, er den nat hvor heksene samles for at udf? rhenium grusomme gerninger og deltage I seksuelle orgier. Det Er I denne akt, at kampen mellem George og Martha optrappes, s? den til sidst udvikler sig til regul? R & # 8220 ; krig & # 8221 ; . Desuden viser det sig, at Nick ikke Er lair glatkindede goodlad, adult male ved f? rste? jekast kunne forandlediges til at tro, Han volt-ampere. Den fysiske attraktion mellem Martha og Nick vokser til en egentlig seksuel forening.

Tredje akt hedder & # 8220 ; The Exorcism & # 8221 ; , en titel, der refererer til det religi? se ritual, som Er forbundet med uddrivelsen af en ond? neodymium. Denne onde? nd Er lair fantasi om en imagin? R s? n, som Bes? tter Martha og George. Georges udf? relse af det exorcistiske ritual Er et afg? rende vendepunkt I stykket, idet det med al opbyggelig optimisme Er starten P? parrets nye vitale liv. Alle disse deduktioner vil selvf? lgelig blive uddybet N? rmere one det degree Fahrenheit? lgende.

Berettermodellen er udviklet til filmanalyse, og Er en V? sentlig grundst? tte I den amerikanske dramaturgi. Selvom den Er udviklet til filmanalyse, Er lairs udgangspunkt det naturalistiske teater.

Denne theoretical account giver anvisninger P? hvordan tilskuerens identifikation og sp? ndingen bygges & # 8220 ; um? rkeligt & # 8221 ; op i et dramatiske V? rk.

Modellen Er centreret over et line? rt handlingsforl? B, og kan indeles i syv faser:

0-1 Anslag: Dramaets? bningsscene. Denne fase skal ansl? hovedkonflikten s? klart og effektivt som muligt. Anslaget Er en & # 8220 ; overenskomst & # 8221 ; med publikum om hvad stykket skal grip om. Desuden skal lair skabe en katalysator for fremdriften one det dramatiske forl? B. & # 8220 ; – Hvordan skal det nu g? ? & # 8221 ; .

1-2 Pr? sentationen: Stykkets dramatiske rum etableres/indrettes. Man informerer om karaktererne og deres relationer og om foruds? tningerne for de kommende konflikter.

2-3 Fordybelse: Denne del skal g? re tilskueren yderligere f? lelsesm? ssigt engageret I de mennesker, stykket animal trainer om. Det Er I denne fase tilskuerens identifikation etableres.

3-4 Point of no return: Dette er det punkt hvor hovedpersonen beslutter sig for at tr? de ind I konflikten, og hvorfra der ikke Er nogen vej tilbage.

4-5 Konfliktoptrapning: I denne fase bliver konflikterne for alvor synlige. Oftest har konflikterne karakter af tr? k og/eller modtr? K. Den ene portion s? tter et & # 8220 ; angreb & # 8221 ; ind og den anden portion besvarer med et & # 8220 ; modangreb & # 8221 ; . Tr? k og modtr? K driver den dramatiske temperatur I vejret, indtil der indtr? ffer et vendepunkt, der oftest leder frem til at & # 8220 ; hovedmod- standerne & # 8221 ; m? diethylstilbestrols i en hovedscene, hvor alle kortene bliver lagt P? bordet.

5-6 Konfliktl? sning: Dette er den afg? rende & # 8220 ; styrkepr? ve & # 8221 ; mellem parterne one hoved- konflikten, hvor en af parterne g? R af med & # 8220 ; sejren & # 8221 ; .

6-7 Aftoning: Et afsluttende afsnit, hvis funktion ofte Er, at lade tilskueren dele hovedpersonens/-ernes lettelse, triumf eller fortvivlelse.

Ofte kombineres modellen ogs? med en sp? ndingskurve, s? den rent grafisk bliver et tveakset koordinatsystem. Y-aksen illustrerer s? leads sp? ndings-intensitetten og X-aksen handlingen I fremadskridende tid ( handlingsplanet ) .

Udtryksstyrke

5

4

3

2

1 Tid

A B C D E F G

A: Anslag. Calciferol: Point of no return. G: Aftoning.

Bacillus: Pr? sentation. Tocopherol: Konfliktoptrapning.

Degree centigrades: Fordybelse. F: Konfliktl? sning.

I det f? lgende vil jeg fors? Ge at s? tte Who? s Afraid Of Virginia Wolf? I degree Fahrenheit? R beskrevne & # 8220 ; n? gles? T & # 8221 ; . Indelingen I scener st? R for min egen regning. Jeg har fors? gt at dele dem, hvor det forekom mest naturligt. Endvidere vil hver akt blive beskrevet s? rskilt, og scenerne vil V? rhenium henf? rt under hvilken kategori de kommer ind under I analysemodellen ( eks. : Scene 5: & # 8220 ; Yeah? certain? why non? & # 8221 ; ( Fordybelse ) )

Who? s Afraid Of Virginia Wolf?

Karaktererne er som degree Fahrenheit? lger:

Martha: En stor, H? Junior? stet kvinde P? 52? R, som fremst? R noget yngre. K? dfuld uden at V? rhenium Federal.

George: Hendes mand. 46? R. Tynd, med ansats til gr? T H? R.

Honey: 26? R. En petit blond pige, lidt J? vn.

Dent: Hendes mand. Blond, godt bygget- ser godt ud.

Scenen er som Albee beskriver lair: Stuen I et Huss I campusen, ved et lille New

England universitet.

F? rste akt ( & # 8221 ; Fun and Games & # 8221 ; )

Scene 1: & # 8220 ; ? H.Christ? & # 8221 ; ( Anslag )

Scene 2: & # 8221 ; Hi! Hi, there? degree Celsius? Monday in! & # 8221 ; ( Pr? sentation )

Scene 3: & # 8220 ; Vanish [ ? ] So? What? ll it be? & # 8221 ; ( Pr? sentation )

Scene 4: & # 8220 ; She? ll be right down. & # 8221 ; ( Fordybelse )

Scene 5: & # 8220 ; Yeah? certain? why non? & # 8221 ; ( Fordybelse )

Scene 6: & # 8220 ; He? s a good barman? a good saloon nurse & # 8221 ; ( Point of no return )

( scene 1 )

Fra begyndelsen af stykket understreges forskellene P? de to karakterer & # 8211 ; Martha og George. Hun er television? R og konflikts? gende, work forces han fors? ger at pacificere hende. Hun er aggressiv og H? Junior? stet ; han er passiv og stille.

Martha imiterer Bette Davis og insisterer P? , at George skal g? tte ( hun ved det ikke selv ) hvilken movie citatet Er fra. George Pr? ver at aff? rdige hende & # 8211 ; han er B? de tr? t og ikke I busyness? R til at lege g? ttelege. Men det forekommer? n, at Martha er vant til at degree Fahrenheit? wickedness vilje, og Hun presser jambon, indtil Han giver efter, og fors? ger at g? tte filmen.

Navnet P? akten hedder & # 8220 ; Fun and Games & # 8221 ; . Marthas & # 8220 ; n? vn lair movie & # 8221 ; er den degree Fahrenheit? rste leg, den leder frem mod lair R? kke af bevidste og subtile spil, som vil blive udspillet I cubic decimeter? wager af aftenen.

Martha og George fors? tter med at mundhugges og blotl? gger herved nogle fakta om sig selv. George er cubic decimeter? rer ved universitetet, og de har lige v? ret ved et cubic decimeter? rdagsselskab, som J? vnligt afholdes af Marthas far, der Er leder af universitetet ( rektor? ) . Martha kritiserer George for ikke at socialisere, work forces han forsvarer sig med, at han ikke vil fremst? vulg? R og P? tr? ngende som hende.

Disse udvekslinger her I? bningsscenerne kan forekomme som naturlige samarium? sk? nderier mellem? gtef? ller, som Er tr? tte og har degree Fahrenheit? et for meget at drikke. Work force allerede her afsl? RESs der et m? nster, som Er fremdrivende for handlingen I stykket. Martha tryner George, et ballanceforhold som kan ( og vil ) tippe.

Martha afsl? rer, at hun har inviteret g? ster. Et andet? gtepar, som kommer senere for at degree Fahrenheit? en drink. Ganskevist er hendes viden og erindring omkring parret meget T? get. Hun husker Canis familiaris, at Han er & # 8220 ; fine-looking & # 8221 ; , og at Hans kone er & # 8220 ; mousey & # 8221 ; .

Georges reaktion P? dette Er, at Han bliver Sur over, at Martha har inviteret mennesker s? sent ( og over at Hans svigerfar har & # 8220 ; tvunget & # 8221 ; hende til at invitere dem ) . Hvad der Canis familiaris tilsyneladende ikke overrasker jambon Er, at den mandlige g? st Er attraktiv. Dette ansl? R et af hovedtemaerne & # 8211 ; seksuel jalousi.

George er tr? t af, og bliver helt Shining Path? et ud af, at Hun altid & # 8221 ; ( you are ) ? jumping things on me & # 8221 ; . Hvortil hun drillende begynder at citere en amerikansk B? rneremse & # 8220 ; ? Georgie-porgie, exploited pie! & # 8221 ; . Garrisons? ttelsen af denne ufuldendte remse Er: Kissed the misss and made them call. Dette kan synes harml

? st, work forces er for mig et udtryk for Albees evne til at skabe en tekstuel kompleksitet, district attorney denne remse henviser til Marthas enetale, f? rst one tredje akt.

Da Martha opdager, hvad Hun har udl? st ( George hulker ) , pr? ver Hun at opmuntre jambon med en parodi P? Disney-jinglen & # 8220 ; Who? s Afraid of the large bad Wolf & # 8221 ; , som Hun havde underholdt med ved selskabet. Gagen havde V? ret at hun havde byttet & # 8220 ; large bad wolf & # 8221 ; ud med det rytmisk enslydende Virginia Wolf. Dette fors? g P? , at n? rme sig hinanden udl? ser ( som adult male degree Fahrenheit? R indtryk af det altid g? R ) et sk? nderi, om hvorvidt George grinede af sangen eller ikke. Det Er ultraviolet? sentligt om George grinede eller ej, work forces det henleder til et af hovedtemaerne & # 8211 ; truth and semblance. Dette bliver ikke det degree Fahrenheit? rste sk? nderi om? , hvad der skete eller ikke skete, om hvad der Er sandt eller ikke sandt.

I forl? ngelse af dette virkeligheds- og illusionstema, bliver stykket I degree Fahrenheit? rste scene facetteret endnu engang med en suspence dimension. Hvad er det Martha ikke m? n? vne, hvad / hvem Er & # 8220 ; the spot & # 8221 ; / & # 8220 ; the kid & # 8221 ; ? Hvilke degree Fahrenheit? lger vil det degree Fahrenheit? , hvis Martha ikke adlyder ( hvilket adult male har degree Fahrenheit? et indtryk af, at Hun sj? ldent g? R ) .

F? rste scene kulminerer med Marthas udbrud & # 8220 ; SCREW YOU & # 8221 ; . Denne kulmination Er omhyggeligt opbygget af George, der med vilje irriterer Martha s? meget, at Hun til sidst eksploderer med ovenst? ende udtryk. Idet det sker ( eksplosionen ) , ? bner George vitamin D? ren, for g? Sterne. Udover de sproglige ekvilibriteter, er her det degree Fahrenheit? rste eksempel P? de komiske virkemidler aktanterne bruger I deres diabolske spil mod hinanden. Det er ikke sv? rt at forestille sig hvordan det m? tte degree Fahrenheit? lupus erythematosuss, at bliv budt velkommen p? den m? de, og George fryder sig district attorney ogs? over at & # 8220 ; blotte & # 8221 ; Martha.

( scene 2 )

Den degree Fahrenheit? rste del af denne scene, er brugt P? at skildre, den ukomfortable sociale state of affairs de fire personer sidder i. Martha overkompencerer for wickedness profanitet, George er anstrengt T? R ( tiltider spydig ) , Nick Pr? ver at V? rhenium H? flig, og Honey g? R ikke stort andet, terminal at fnise. Det er ikke sv? rt at s? tte sig I Nicks og Honeys sted, hvis adult male nogensinde har degree Fahrenheit? lt sig utilpas overfor nogen, adult male Pr? vede at g? rhenium et godt intryk P? .

Det Er V? rd at cubic decimeter? gge m? rke til de fires adf? rdsm? nstre, som kommer til at fremst? tydeligere og tydeligere, som aftenen skrider frem. Nick Pr? ver H? fligt, at kommentere et maleri, som H? nger P? V? gen. Georges reagerer straks med at cubic decimeter? gge ord I munden P? Nick, og degree Fahrenheit? R jambon derved til at degree Fahrenheit? le sig desto mere ukomfortabelt til manner. Man kan sp? rge sig selv, om hvorfor George straks s? tter Nick I en forsvarspossition. Det kunne T? nkes at, denne managing peger frem mod jalousitemaet.

Som George sk? nker drinks, fremg? R det, at Hans og Marthas forn? rmelser ikke H? rer op, smudge fordi der Er g? ster. Han fremh? ver Marthas overdrevne drikkevaner, hvortil Martha svarer & # 8211 ; & # 8220 ; Screw, sweetie. & # 8221 ; Som alle gode g? ster, fors? ger Nick og Honey ikke, at tage notits af de verbale mursten som bliver kastet frem og tilbage.

Da Martha pludselig bryder ud I sin & # 8220 ; Virginia Wolf & # 8221 ; -sang, mindes alle aftenens fest. Nick og Honey er ikke sene til at rose Marthas far, som jo ogs? Er Georges arbejdsgiver. Derfor er det ogs? givet P? forh? neodymium, at Marthas far er et? meitnerium punkt, mellem Martha og George. & # 8220 ; There are easier things? & # 8221 ; , siger George om rollen som svigers? n og arbejdstager. Martha H? vder smudge at George ikke s? tter pris P? den fordel det m? tte V? rhenium ; at der volt-ampere m? nd, som ville give deres h? jre arm for at V? rhenium I Hans sted, hvortil George svarer, at han har betalt med en lidt mere privat del af wickedness anatomi, end wickedness H? jre arm.

Saint georges bem? rkning om at have ofret en vis del af wickedness anatomi, leder oiler biddy mod Freuds antagelser om kvindelig penismisundelse og & # 8220 ; kastration & # 8221 ; af m? neodymium. Temaer, som Er gennemg? ende I stykket.

Martha g? R for, at vise Honey huset. George advarer igen Martha, om ikke at N? vne & # 8220 ; you-know-what & # 8221 ; , det forbudte subjekt. Martha n? gter selvf? lgelig at love noget som helst.

( scene 3 )

Nick og George, er nu alene. Samtalen er meget anstrengt. Emnerne varierer, og kan deles op one fire hovedgrupper.

1. Skolen.

Det fremg? R allerede for tilskueren, at George ikke bryder sig om Marthas far. I denne scene, fremg? R det at George er bitter over ikke at have avanceret one systemet ( han Er & # 8220 ; associate professor & # 8221 ; & # 8211 ; svarende til lektor ) . De fleste I Hans alder ville allerede V? re professorer. Yderligere viser det sig, at det eneste tidspunkt Han ledede historisk afdeling, volt-ampere under anden verdenskrig, da de fleste m? nd fra fakultetet volt-ampere I krig.

Georges kyniske indfaldsvinkel til skolen og Marthas far, illustreres ved Georges malende beskrivelser af wickedness svigerfar, som en mikronesisk skildpadde. Endvidere at Han ikke beholdte posten som leder af det historiske institut, fordi ingen blev dr? bt under krigen & # 8211 ; & # 8220 ; That? s New England for you & # 8221 ; . George taler ogs? om nut sygdom & # 8211 ; ABMAPHID, en sygdom, der B? de er et vidundermiddel og en stake? ndelsestilstand, som s? tter sig P? de forreste pandelapper. ABMAPHID, Er en sammentr? kning af Georges akademiske titler ( Bachelor of Arts, Master of Arts og Doktor i philosofi ) .

2. Deres profession.

George Er historiker, Nick er biolog. Og hver repr? senterer de to sider af videnskaben. Den humanistiske og lair naturvidenskabelige. Den & # 8220 ; nye & # 8221 ; og den & # 8220 ; gamle & # 8221 ; verden, allegorier, som I det hele taget Er gennemg? ende. & # 8220 ; New & # 8221 ; England, & # 8220 ; New & # 8221 ; Carthage er symboler P? den brydning, der m? finde sted mellem lair nye og den gamle verden, n? R de m? diethylstilbestrols. Desuden er der common people som mener, at navnet Nick skal genklinge navnet Nikita Khruschhev, som volt-ampere stats leder one Sovjetunionen fra 1953 til 1964. Ydermere skulle George V? rhenium en udledning af George Washington & # 8211 ; symbolet p? den amerikanske revolution? rhenium? neodymium. Er det tilf? ldet, tyknes de symbolske slowdown ydermere. Ikke alene kan der mellem Nick og George tolkes et koldkrigstema, work forces ogs? en indadvendt konflikt I George. Han, som P? den ene side repr? senterer lair gamle verden og P? den anden side lair nye ( one form af George Washingtons uafh? ngigheds krige med England ) , kommer I et personligheds quandary, dette kunne ogs? V? re symboler P? amerikansk hykleri ( jf. afsnittet om den amerikanske dobbeltmoral I delen om den historiske kontekst ) .

3. Deres koner.

George taler, sarkastisk om wickedness kone og hendes alder & # 8211 ; & # 8220 ; Martha is a 100 and eight? old ages old & # 8221 ; , samtidig med at Han fremh? ver Honeys smalle figur.

4. B? radon.

Da emnet B? radon, er oppe og vende, underl? gger det sig et temaerne: for? ldre og B? radon. Nick og Honey barnl? Se, work forces da Nick sp? rger George, om de har nogle B? radon, svarer George mystisk og undvigende, at det Er for jambon at vide, og Nick at finde ud af. Spillet omkring & # 8220 ; the spot & # 8221 ; , tager H? R endnu en drejning.

Spillet mellem de to m? nd, kan forekomme? n, som et skakspil. George fors? ger hele tiden at bevare overtaget, ved at dreje Nicks ord og spille utiln? rmelig. Det er mig ikke helt klart, hvorfor George s? vedholdende & # 8220 ; leger & # 8221 ; med wickedness g? st, Nick er jo N? sten sum fremmed for George.

( Scene 4 )

Honey kommer tilbage med to informationer, som g? R George rasende: Martha er ved at skifte til noget mere & # 8220 ; behageligt & # 8221 ; , og Hun har ber? rt det forbudte emne & # 8211 ; deres s? N. George siger for sig selv, & # 8220 ; OK, Martha? OK & # 8221 ; , som om Han havde truffet en beslutning, der volt-ampere baseret P? hendes opf? rsel.

Martha kommer ned if? rt en kjole, som degree Fahrenheit? R hende til at Se mere & # 8220 ; yppig & # 8221 ; ud. Dette bekr? fter Georges mistanke om Marthas lumre motiver med at invitere Nick og dennes kone.

De degree Fahrenheit? lgende minutter af stykket Er stadigt mere ydmygende for George. Hans mangel P? succes ved det historiske institut, st? R I sk? rende kontrast til Nicks lynkarriere i den akademiske verden. Hans aldrende krop bliver sammenlignet med Nicks atletiske signifier.

George g? R sit bedste for ikke at lade sit disposition eskalere. Han Pr? ver at sk? rme wickedness V? rdighed fra Marthas nedrigheder, ved velargumenteret at N? gte at T? nde hendes cigarret. Dette viser igen Georges tendens til at bruge sit intellekt til at demonstrere overmagt ( one hvert fald selvst? ndighed ) . Den remainder af V? rdighed Han kan finde I sit intellekt I dette? jeblik, piller Martha ned med den simple bem? rkning & # 8220 ; Jesus & # 8221 ; .

Samtalen mellem Martha og Nick styrker lair seksuelle sp? nding mellem dem. Martha Er mere og mere eksplicit, one sine bem? rkninger om Nicks krop og lairs ( seksuelle ) signifier? nut. Albee skriver I regien, at, & # 8220 ; ? there is a resonance of some unformed kind, established. & # 8221 ; mellem Martha og Nick.

Man kan undres over, hvorfor Honey ikke tager notits af dette. Det oplagte svar Er, at hun Er for fuld, da de alle fire har drukket T? T. Men adult male fornemmer, at der Er mere ved Honey, at Hun m? ske B? rer P? en hemmelighed.

I forl? ngelse af Al deres snak om athletics og fysik, begynder Martha P? en anekdote, der fandt sted one begyndelsen af hendes og Georges forhold. En anekdote om en boksekamp mellem hende og George. Da Hun V? lger at ignorere Georges gentagne advarsler, om ikke at garrison? lle historien, forlader George rummet one vrede.

Anekdoten er one korte tr? K, at Marthas far, one al & # 8220 ; venskabelighed & # 8221 ; havde spurgt om George ikke ville bokse med jambon. George havde n? gtet, hvorefter Martha I sp? g putter handsken P? og giver George et velplaceret st? vitamin D P? k? ben. Konsekvensen af dette st? vitamin D, volt-ampere at George gik lige I Br? dderne. Et scoria der for eftertiden havde sat sit Pr? g P? deres forhold. Som hun selv siger, volt-ampere det B? de en sjov og grusom H? ndelse, & # 8220 ; ? it? s colored our whole life & # 8221 ; . Dette kan tolkes P? flere m? der. Hun kunne mene, at det volt-ampere symptomatisk for deres forhold, at hun fik rollen som den dominerende og Han rollen som den vigende. Eller at Han aldrig har tilgivet hende denne ydmygelse. M? ske volt-ampere dette indledningen til deres f? rste spil, et spil som stadig Er K? rende, og som Er blevet mere og mere vanartet. Hvad end Martha mente, bliver denne H? ndelse altid brugt af George, som undskyldning for at Han aldrig har avanceret karrierem? ssigt.

George kommer tilbage med en & # 8220 ; overraskelse & # 8221 ; & # 8211 ; et jagtgev? R, som Han retter mod baghovedet af Martha. Da Honey skriger, Nick impost biddy imod jambon og Martha seller sig, trykker Han P? aftr? kkeren. Work force gev? ret Er et leget? jsgev? R, og affyrer ikke andet terminal nut sunshade, som booklet sig ud.

Dette gev? R shedder en stor rolle, ikke alene & # 8220 ; tager den trykket & # 8221 ; af den ansp? ndte state of affairs, det cubic decimeter? fter ogs? stemningen, og degree Fahrenheit? R common people til at grine. Men hvad der Er mere vigtigt, Er at gev? ret besidder en anden og dybere mening. Sp? gen Er I sig selv harml? s, work forces den udspringer af Georges vrede. Den antyder, at Han virkelig? nsker at dr? be Martha. Hvilket han ogs? g? R. Symbolsk dr? ber han Martha for hendes hjertel? shed. Gev? ret Er et fallisk symbol, work forces fremst? R latterlig I og med det Er en attrap. Et perspektiv Martha ikke Er sen til at udnytte I sit spil med Nick ( mod George ) , eftersom Hun fremh? ver, at Han ( Nick ) ikke beh? ver en attrap. Dette understreger at George er potensl? s, at han er blevet & # 8220 ; kastreret & # 8221 ; af Martha. Martha vinder igen denne omgang.

( Scene 5 )

Nick forlader rummet, og George bringer igen Nicks calming ved universitetet P? banen, hans arbejde med kromosomer. Her erfarer Martha, at Nick er biolog, og ikke matematikker, som Hun ellers tidligere havde insisteret P? . Da Nick kommer tilbage, seller Martha denne nyvundne erfaring, til et kompliment for/til ham & # 8211 ; biologi s? tter Nick & # 8220 ; ? right at the? meat of things. & # 8221 ; Martha bliver mere og mere? benlys I sin forf? relse af Nick.

En vigtig detalje, kunne V? rhenium district attorney George siger at Martha er begravet I cement op til halsen, kunne det fra Albees side V? rhenium en intertekstuel mention til Samuel Becketts stykke Happy Days ( Glade dage ) , hvor personerne degree Fahrenheit? rst Er begravet I sand til livet, senere til halsen. En s? dan antagelse, ville smudge bekr? fte Albees respekt for den absurdistiske bev? gelse.

George genoptager wickedness samtale med Nick fra tidligere, omkring genetik. George H? vder, at common people som Nick Er ude P? at skabe en race af mennesker, der volt-ampere undfanget I reagensglas, udruget og degree Fahrenheit? dt I et udkl? kningsapparat, som Er superbe og sublime.

Ved degree Fahrenheit? rste? jekast virker bem? rkningen, om at George ikke vil opgive Berlin, I sin ekvilibristiske dundertale mod genmanipulation, uforst? elig. Men holder adult male fast one degree Fahrenheit? radon? vnte? st/vest tema, er det ikke cubic decimeter? ngere n? R s? mystisk. Kampen om Berlin, var symbolet P? den kolde krig. Stedet hvor jernt? ppet rent fysisk blev draget. George repr? senterer det amerikanske ideal de gamle v? rdier, mens Nick repr? senterer lair kommunistiske fremtids B? lge. Nick siger district attorney ogs? selv, one en sarkastisk bem? rkning, at & # 8220 ; ? I am the moving ridge of the hereafter & # 8221 ; .

Samtalen drejes igen, da Honey sp? rger om, hvorn? R deres s? n kommer hjem. Her er det V? rd at bem? rke den reaktion, der sker med George, som skifter fra iskoldt raseri til formel H? flighed, da Han gentager sp? rgsm? Lashkar-e-Taiba for Martha. F? R volt-ampere Han strengt imod, at drengen blev N? vnt, work forces nu har piben tilsyneladende degree Fahrenheit? et en anden lyd. Nu har George vendt bordet til wickedness fordel, nu kan Marthas P? begyndte spil Brugess mod hende selv.

George omtaler transgress s? n som & # 8220 ; the small sodomite & # 8221 ; , en gammeldags betegnelse for idealet om lair? rkeamerikanske sunde dreng. Det viser sig bare at George ironiserer over dette, district attorney Han senere bytter om P? ordene I frasen & # 8220 ; blond-haired, fair-haired & # 8221 ; , s? det bliver til & # 8220 ; blond-eyed, blue-haired & # 8221 ; . En kraftig indikation af at barnet ligger langt fra idealet.

Det huer ikke Martha, at spillet Hun startede Er blevet vendt mod hende selv. Derfor s? ger Hun at H? vne sig, ved at garrison? lle g? Sterne at George muligvis ikke er faderen til barnet. Selv George bliver forbl? ffet over denne udmelding, work forces han insisterer P? at barnet Er Hans. Hvis der Er noget Han Er sikker P? , er det at barnet Er Hans.

P? et tidspunkt retter Honey Marthas grammatik, det eneste Hun degree Fahrenheit? R ud af det, Er at Hun degree Fahrenheit? R at vide, at Martha har g? et P? universitet. Desuden havde Hun g? et P? klosterskole, det P? trods af hun hverken dengang som nu, tror P? Guds eksistens. Dette statement, f? R George til at kalde Martha for nut hedning, endda en som maler bl? ringe om sine & # 8220 ; ting & # 8221 ; . Igen en eufemisme, som district attorney Honey skulle P? toilettet. I det hele taget, refererer George ofte til Martha som primitiv, som V? rende P? et lavere development? rt stade. Dette kunne V? rhenium et udtryk for kampen mellem det crude og det kultiverede.

( scene 6 )

Efter at George har forladt rummet, uddyber Martha det vitamin D? rlige

Bibliography

Pensum/Litteraturliste

Albee. Eward, & # 8220 ; Who? s Afraid Of Virginia Wolf? & # 8221 ; Jonathan Cape, London 1967

( s. 3-242. [ 239 sider ] )

Enemark. Kjeld, & # 8220 ; Talen og overf? ringen & # 8221 ; AARHUS UNIVERSITETSFORLAG, ? Rhus 1986

( s. 11-110. [ 99 sider ] )

Hesselaa. Birgitte, & # 8220 ; Kan detektiver synge. & # 8221 ; I: Kritik nr. 85. ? rg. , 1988

( s. 41-58. [ 17 sider ] )

Hyllested. Mogens, & # 8220 ; Om moderne teater & # 8221 ; AOF? s forlag, K? benhavn1968

( s. 21- 74. [ 53 sider ] )

Kolin. Philip C, & # 8220 ; Conversations with Edward Albee & # 8221 ; Jackson and London & # 8211 ; University Press of Mississippi. 1988

( s. 3-165. [ 162 sider ] )

Lindstr? m. G? ran, & # 8220 ; Att cubic decimeter? SA dramatik & # 8221 ; Forlaget ikke noteret P? fotokopien.

( s. 39- 147. [ 108 sider ] )

Mesreve. Walter J, & # 8220 ; Heralds of promise: The Drama of the American People during the age of Jackson, 1829-1849 & # 8243 ; Greenwood Press, 1986

( s. 5-75. [ 70 sider ] )

Roudan? . Matthew C, & # 8220 ; Who? s afraid of Virginia Wolf? -Necessary Fictions, Terrifying Realities & # 8221 ; Twayne Publishers & # 8211 ; Boston 1989

( s. 1-109. [ 108 sider ] )

Stenz. A. M, & # 8220 ; Edward Albee, the poet of loss. & # 8221 ; Krips repro BV Meppel. Holland 1976

( s. 45-68. [ 23 sider ] )

Pahuus. Mogens & # 8220 ; Selvudfoldelse og selvhengivelse & # 8221 ; Aalborg Universitetsforlag. Aalborg 1995.

( s. 23-132, 203-237. [ 130 sider ] )

ANTAL SIDER: 1009